4,6 stjerner på Trustpilot
Landsdækkende service
Eksperter siden 2014

Har du haft en fugtskade? Så skal du være ekstra opmærksom på skimmelsvamp. Læs mere her

Bliv ringet op
Det er helt uforpligtende

Skimmelsvamp gav irritation

Type: Skimmelsvamp i lejlighed

Sted: Lejlighed i Aarhus

Forekomst: Sjældent

Efter at have døjet med irritation i øjnene, næsen og de øvre luftveje i flere måneder var Anders ved at være en kende utilfreds. Det var som sådan ikke noget nyt for ham, da han har kæmpet med astma i flere år, men irritationen var anderledes og mere vedholdende end tidligere, og han forstod ikke helt, hvor det kom fra – og et lægebesøg hjalp ikke meget.

- Jeg er ikke en person, der løber til lægen særlig ofte, hvilket min kæreste ofte kritiserer mig for. Jeg er god til at holde ud, men denne gang blev det simpelthen for hårdt og forstyrrende for min hverdag til sidst. Så jeg tog til lægen, men det gjorde mig ikke meget klogere, fortæller Anders, inden han fortsætter:

- Jeg fik lavet flere tests hos lægen, men der var ikke rigtig noget, der sprang ud, og så kunne lægen ikke rigtig hjælpe med så meget. Han gav mig dog det gode råd, at jeg skulle skrive ned, når det var værst. Det gjorde jeg, og det var med til at vende skuden og finde ud af, hvor problemet startede.

"Er det skimmelsvamp?"

Som tiden gik, fik Anders noteret, at han oplevede mest irritation, når han var derhjemme i sin lejlighed, som han har ejet i flere år. Den viden delte han med sin kæreste og hendes familie, og de synes godt det kunne lyde som om, at han måske have skimmelsvamp i lejligheden. Og det havde de ret i.

- Det var mest det faktum, at jeg egentlig havde det fint, når jeg var andre steder end derhjemme, der var mærkeligt for mig. Men heldigvis er min svigerfamilie noget klogere end mig, så jeg fik taget kontakt til Dansk Skimmel. Vi havde en fin snak, og de synes også, det godt kunne lyde som skimmelsvamp, og så gik det ellers hurtigt derfra, forklarer Anders og uddyber:

- Vi fik aftalt en dato, hvor de kom ud og undersøgte min lejlighed. Det virkede alt sammen meget professionelt, og de spurgte samtidig ind til en masse ting, mens de lavede en masse tests rundt omkring i min lejlighed. Jeg følte, at der var styr på det hele, og så var det jo egentlig bare at vente på resultatet.

“Fra jeg ringede til Dansk Skimmel første gang, til problemet var løst, gik der vel halvanden uge. Det synes jeg var utrolig hurtigt, og det var jo bare rigtig dejligt, at det hele kunne løses så hurtigt, når man står i det, og gerne vil have det løst med det samme.”

Anders, Lejlighed i Aarhus

Skimmelsvamp i køkken og badeværelse

Kort tid kom svaret fra undersøgelsen, og det viste, at der var skimmelsvamp i Anders' lejlighed, hvor han oplevede de største problemer. Heldigvis stod Dansk Skimmel også hurtigt klar til løse problemet.

- Det var jo både dejligt og hårdt at få beskeden om, at der var skimmelsvamp i ens lejlighed. Det var dejligt, fordi der måske var en løsning på mine problemer, men det er selvfølgelig ikke det fedeste at få fortalt, at der er skimmelsvamp, der hvor man bor. Det skulle jo fikses, men det blev det så sandelig også, siger Anders, der var glad for tempoet.

- Fra jeg ringede til Dansk Skimmel første gang, til problemet var løst, gik der vel halvanden uge. Det synes jeg var utrolig hurtigt, og det var jo bare rigtig dejligt, at det hele kunne løses så hurtigt, når man står i det, og gerne vil have det løst med det samme, forklarer han med et smil.

Gode råd mod skimmelsvamp

Dermed endte det hele heldigvis ganske lykkeligt for Anders, der også fik nogle gode råd med på vejen af Dansk Skimmel, så han kan sikre sig, at det ikke bliver et problem i fremtiden, og det var han ikke overraskende godt tilfreds med.

- Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har nogle ret store huller i min viden, som andre nok vil mene, at alle burde vide. Jeg vidste simpelthen ikke, at fugt kunne være skyld i, at der kommer skimmelsvamp i ens lejlighed. Det har jeg heldigvis lært nu, og så er det bare med at bruge de gode råd, som Dansk Skimmel gav mig, fortæller Anders, der nævner dem med en god portion sikkerhed.

- Jeg skal lufte mere ud med gennemtræk og gerne flere gange om dagen. Derudover skal jeg huske emhætten i køkkenet og sørge for at åbne vinduet på badeværelset, når jeg er i bad. Og så var det vist heller ikke den bedste idé at tørre mit vasketøj indendørs. Så det må heller komme udenfor nu, slutter han af med.  

Læs næste case

Sprunget vandrør forårsagede skimmelsvamp

Skimmel - måling, test og sanering
Vi er eksperter i undersøgelser for skimmel og tilbyder vores ydelser i hele landet. Når vi laver vores undersøgelser, anvender vi en lang række analysemetoder, der kan måle indholdet af skimmelsporer.

Skal vi ringe dig op?

Indtast navn og tlf. nr. – og tryk send. Så ringer vi dig op indenfor 24 timer (på hverdage).

Vandskader, fejlkonstruktioner eller manglende udluftning kan forudsage skimmelsvamp. Læs mere her

4,6 stjerner på Trustpilot
Landsdækkende service
Eksperter siden 2014
Ring for hurtig og præcis rådgivning
Bliv ringet op

Vi står altid klar til at hjælpe

Indtast navn og tlf. nr. – og tryk send. Så ringer vi dig op indenfor 24 timer (på hverdage).