Skimmelsvamp er mikroskopiske svampe, som kan begynde at vokse på fugtige materialer i bygninger. Den kan vise sig som sorte, grønne, grå eller hvide pletter, men kan også være skjult bag vægge, under gulve eller i andre konstruktioner. For at løse problemet skal både skimmelvæksten og den bagvedliggende fugtårsag håndteres.
Har du mistanke om skimmelsvamp?
Skimmelsvamp er en samlebetegnelse for mikroskopiske svampe, som lever af organisk materiale. Sporerne findes naturligt i vores omgivelser, men begynder først at vokse i en bygning, når der er tilstrækkelig fugt på materialernes overflade.
I boliger kan skimmelsvamp blandt andet vokse på:
Skimmelsvamp vokser hovedsageligt på overfladen af materialer. Den bør ikke forveksles med trænedbrydende svampe som eksempelvis ægte hussvamp.
Skimmelsvamp opstår, når materialer er fugtige længe nok til, at svampesporerne kan begynde at vokse. Fugten kan skyldes en akut vandskade, fejl i bygningen, kondens eller utilstrækkelig ventilation.
Typiske årsager er:
Det er ikke tilstrækkeligt kun at vaske eller male den synlige skimmel væk. Hvis fugtårsagen fortsætter, vil væksten ofte vende tilbage.
Kilden til at skabe de rette betingelser.
Skimmelsmap vil vokse og sprede sig over tid.
Afdæk omfanget og find kilden.
Når årsagen er fjernet kan man foretage en sanering.


Skimmelsvamp kan vise sig som sorte, grønne, grå, brune, hvide eller rødlige pletter og skjolder. Overfladen kan være glat, støvet eller let lodden. Udseendet afhænger blandt andet af svampetype, materiale og fugtforhold.
Typiske tegn er:
Manglende synlige pletter udelukker ikke skimmelsvamp. Væksten kan være skjult bag tapet, skabe, forsatsvægge, gulve og lofter.
Skimmelsvamp findes ofte på steder, hvor luftfugtigheden er høj, ventilationen er utilstrækkelig, eller overfladerne er kolde. Den kan både forekomme synligt på overflader og skjult inde i konstruktioner.
Fugt fra bad og utilstrækkelig udsugning kan skabe vækst omkring fuger, lofter, vinduer og kolde vægge.
Fugt fra jord, utilstrækkelig ventilation eller utætte konstruktioner kan give vedvarende fugtproblemer.
Fugt fra personer og utilstrækkelig udluftning kan medføre kondens på kolde vægge og vinduer.
Skabe, senge og sofaer tæt på kolde ydervægge kan begrænse luftcirkulationen og skabe lokal kondens.
Utætheder, kondens eller utilstrækkelig ventilation kan føre til skimmel på træværk og isoleringsmaterialer.
Selv en tidligere tørret vandskade kan have efterladt skjult vækst i vægge, gulve eller lofter.
Længere ophold i fugtskadede bygninger kan være forbundet med irritation af øjne, næse og luftveje, hoste, hovedpine, træthed og forværring af astma. Mennesker reagerer forskelligt, og symptomer kan ikke alene bruges til at afgøre, om der er skimmelsvamp i en bygning.
Personer med astma, allergi eller svært nedsat immunforsvar kan være særligt følsomme. Børn kan ligeledes reagere på et dårligt indeklima.
Symptomer kan have mange forskellige årsager. Ved vedvarende eller alvorlige symptomer bør du kontakte din læge. Ved mistanke om fugt eller skimmel bør selve bygningen undersøges.
En skimmelprøve kan undersøge bygningen, men kan ikke bruges til at stille en medicinsk diagnose.
Ved mistanke om skimmelsvamp bør du dokumentere problemet, undersøge mulige fugtkilder og undgå at skjule eller sprede væksten. Hvis årsagen er ukendt, problemet vender tilbage, eller der kan være skjult skimmel, bør bygningen undersøges professionelt.
Er du usikker på problemet, kan du få foretaget en undersøgelse.
Tag billeder af pletter, fugtskader og misfarvninger. Notér, hvornpr problemet opstod, om om det ændrer sig med årstiden eller vejret.
Undersøg, om der har været vandskade, utætheder, kondens, problemer med udsugning eller møbler placeret tæt op ad en kold ydervæg.
Mal ikke direkte oven på skimmelvæksten. Undgå også at slibe eller rive større angreb ned uden korrekt afskærmning, da støv og partikler kan spredes.
En synlig plet og mistanke om skjult skimmel kræver ikke altid samme undersøgelse. Vælg metode efter bygningen, skadens omfang og den sandsynlige fugtkilde.
Mindre, overfladiske angreb på vaskbare materialer kan i nogle tilfælde rengøres, hvis fugtårsagen er kendt og fjernet. Større angreb, tilbagevendende vækst og skimmel i porøse materialer eller skjulte konstruktioner bør normalt håndteres professionelt.
En undersøgelse for skimmelsvamp bør normalt kombinere en byggeteknisk gennemgang med fugtmålinger og relevante prøver. En prøve kan dokumentere eller vurdere vækst, men bør fortolkes i sammenhæng med bygningens konstruktion og fugtforhold.
Afhængigt af situationen kan der blandt andet anvendes:
De forskellige metoder besvarer forskellige spørgsmål. En enkelt hjemmetest giver derfor ikke nødvendigvis et retvisende billede af hele boligen.
| Metode | Kan bla bruges til | Begrænsning |
|---|---|---|
| DNA-test | Screening for udvalgte skimmelsvampe | Viser ikke nødvendigvis placeringen eller fugtårsagen |
| Tapeaftryk | Undersøgelse af synlig vækst | Kræver adgang til det korrekte område |
| Materialeprøve | Undersøgelse af bestemt materiale | Beskriver kun det udtagne område |
| Fugtmåling | Lokalisering af fugtige områder | Dokumenterer ikke alene skimmelsvamp |
| Byggeteknisk gennemgang | Vurdering af mulige fugtkilder | Kan kræve supplerende prøver |
Skimmelsvamp forebygges først og fremmest ved at holde bygningen tør, sikre tilstrækkelig ventilation og reagere hurtigt på fugt og vandskader.
Er skimmelen synlig, tilbagevendende eller opstået efter en vandskade, kan en professionel undersøgelse hjælpe med at lokalisere både væksten og den bagvedliggende fugtårsag.
Ja. Skimmelsvamp kan vokse bag tapet, under gulve, i vægge, over lofter og i andre lukkede konstruktioner. En vedvarende muggen lugt eller en tidligere vandskade kan derfor være relevant, selvom der ikke er synlige pletter.
Væksten stopper normalt, når fugten forsvinder, men skimmelmaterialet er ikke nødvendigvis fjernet. Tørre sporer og rester kan fortsat være til stede, og væksten kan begynde igen, hvis området bliver fugtigt.
Nej. Maling løser hverken fugtårsagen eller fjerner væksten. Skimmelen kan fortsætte bag malingen og senere blive synlig igen.
Nej. Sorte eller mørke pletter kan også skyldes snavs, sod, materialeforandringer eller andre forhold. En faglig vurdering eller prøve kan være nødvendig, hvis årsagen er uklar.
Ja, der findes forskellige hjemmetests, men resultatet skal fortolkes med forsigtighed. En test kan ikke nødvendigvis lokalisere fugtårsagen eller afgøre problemets samlede omfang.
Ved helbredsmæssige symptomer bør du kontakte din læge. Ved mistanke om fugt eller skimmel i en bygning bør du kontakte en fagperson med erfaring inden for byggeteknik, fugtmåling og undersøgelse af skimmelsvamp.
