Skimmelsvamp på badeværelset
Type: Renovering
Sted: 70'er villa i Vejle
Forekomst: Sjældent

Anne og Lars overvejer tidligt i processen også de nemme hjemmetest og rensningsmuligheder, som man selv kan gå i gang med. Men med en stram renoveringsplan er tiden ikke til forsøg. Der skal en løsning til, som helt sikkert virkede i første forsøg:
- Vi kontakter Dansk Skimmel ret hurtigt efter, at vi har opdaget plamagerne på badeværelse. Først brækker vi lidt mere ned for selv lige at se, hvor omstændigt det er. Herefter sætter vi os foran computeren på jagt efter gode råd. Der går ikke længe, før vi lander på Dansk Skimmels hjemmeside og godt kan se, at det nok er mest effektivt at bede om hjælp med det samme, forklarer Anne og tilføjer:
- Der er kun det ene bad i vores hus, så vi har lejet en badevogn. Men den koster jo også penge, så vi vil gerne være færdige med projektet hurtigst muligt.
Anne, Husejer fra Vejle

Familien fra Vejle har selv bygget meget om i deres 70’er villa, men et angreb af skimmelsvamp er alligevel grænsen for, hvad de selv vil gå i krig med. Derfor har de valgt de at bede professionelle fagfolk om assistance med det samme. Det er en beslutning, som de i dag er rigtig glade for:
- Dansk Skimmel er rigtig flinke – både i telefonen og under arbejdet. De er meget forstående og kan godt se, at vi har brug for et velfungerende badeværelse igen hurtigt. De er meget professionelle, og vi kan tydeligt se, at de har prøvet det mange gange før. Det giver os ro, lyder det fra Lars, som selvom hænderne er godt skruet på, ikke er helt tryg ved at give sig i kast med skimmelsvamp alene.
- Vi er rigtig glade for vores nye – og skimmelfrie – badeværelse. Vi ved, at der er en risiko ved at bo i et ældre hus, især når der har været skimmelsvamp før. Men samtidig er vi meget trygge efter, at Dansk Skimmel har været her. De var virkelig grundige i deres test efter oprensningen, supplerer Anne.
Heldigvis er det hele endt godt i 70’er villaen lidt uden for Vejle. I dag nyder familien det nye badeværelse og føler sig trygge med større viden om skimmelsvamp:
- De gav os flere tips med på vejen, så vi kan holde et vågent øje med huset fremadrettet. De har jo erfaring med de mest almindelige risici, og den viden deler de gerne ud af. Det er også rart at blive bekræftet i, at vi gør meget af det rigtige forebyggende – og at der nogle gange kan slippe skimmelsvamp gennem nåleøjet alligevel, fortæller Lars og uddyber:
- Casper fra Dansk Skimmel anbefaler, at vi fortsætter med at lufte ud ofte – gerne tre gange om dagen med gennemtræk. Samtidig er det vigtigt at minimere mængden af fugt indenfor. Det betyder, at vi skal huske emhætten ved madlavning, et åbent vindue ved brusebad og ikke at tørre vasketøjet indendørs.
Anne og Lars fra Vejle understreger afslutningsvis, at de jo netop er et eksempel på at de gode råd til hverdagen dog ikke er garanti for, at skimmelsvampen ikke finder vej alligevel. Derfor er de glade for at have eksperter som Dansk Skimmel i ryggen samt ny viden om, hvad der kan være tegn på skimmelsvamp.
