SYGDOM VED SKIMMELSVAMP

Type:

Sygdom

Sted:

Ældre hus uden for Aalborg

Forekomst:

Sjældent

Del:

I starten af 2021 flyttede Jens og Kathrine ind i et ældre hus uden for Aalborg. Det skulle være starten på en idyllisk fremtid i det nordjyske, men svimmelhed og hovedpine blev hverdag for Jens, når han var hjemme. Det viste sig, at skimmelsvamp var årsagen, og takket være Dansk Skimmel kan Jens og Kathrine nu leve det idylliske liv uden daglig hovedpine.

 

- Det er sjældent, at man bliver glad for at høre, at der er skimmelsvamp i ens hus, men det blev jeg næsten. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg lige pludselig døjede så meget med hovedpine derhjemme, og skimmelsvamp gav mig en mulig årsag, fortæller 30-årige Jens, der ikke tidligere har døjet med hovedpine i det omfang:

 

- Jeg har aldrig oplevet at være svimmel og have hovedpine i et så stort omfang, som jeg gjorde her. Og det kom primært, når jeg var derhjemme. Når jeg var på arbejde, eller vi tog en weekendtur i sommerhus, så havde jeg ingen problemer. Men problemerne vendte tilbage, når jeg kom hjem igen, forklarer han.

 

Grundig undersøgelse var betryggende

Efter at have holdt ud i flere måneder tog Jens til lægen, men her var der ikke meget hjælp at hente, selvom han kom igennem en masse tests. I sidste ende var det faktisk en kollega, der fik ham på rette spor:

 

- Min kollega fortalte mig om nogle af bivirkningerne ved skimmelsvamp, og eftersom vi boede i et ældre hus, lød det som noget, der i hvert fald skulle undersøges. Da jeg kom hjem, hoppede vi hurtigt ind på Google og fandt frem til Dansk Skimmel, der kunne hjælpe os med en undersøgelse af vores hus, siger Jens og fortsætter:

 

-  Dansk Skimmel var meget flinke og tog os med det samme seriøst. Først tog vi en snak om vores problemer, og kort tid efter kom de og undersøgte vores hus. De undersøgte det fra top til tå, og vi følte virkelig, at de gik grundigt til værks med hele huset. Det var meget betryggende, fortæller han.

 

- Det er sjældent, at man bliver glad for at høre, at der er skimmelsvamp i ens hus, men det blev jeg næsten. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg lige pludselig døjede så meget med hovedpine derhjemme, og skimmelsvamp gav mig en mulig årsag.

Jens,

Husejer uden for Aalborg

Hurtig eksperthjælp var vigtigt

Det viste sig at være en god idé. Dansk Skimmels undersøgelse fandt nemlig frem til, at der var skimmelsvamp i stuen, hvor parret bruger meget tid om aftenen, når de er hjemme. Derfor skulle skimmelsvampen også gerne fjernes hurtigt.

 

- Vi havde brug for, at det blev fikset hurtigt, for Jens døjede virkelig med hovedpine og svimmelhed på det tidspunkt. Han kunne selvfølgelig holde sig fra stuen, men vi ville gerne have løst det hurtigst muligt. Det forstod Dansk Skimmel heldigvis, og de fiksede det hele, uden at vi skulle gøre det store, lyder det fra Kathrine, der har været glad for den hurtige og professionelle hjælp:

 

- Jeg er født med 10 tommelfingre, og Jens er ikke meget bedre. Derfor har det virkelig også været dejligt, at vi kunne få så god og hurtig hjælp fra Dansk Skimmel. De har været professionelle hele vejen igennem, og vi kan faktisk kun være utilfredse med os selv, at vi ikke fik kontaktet dem tidligere, siger hun med et stort smil.

 

Huset er skimmelfri og hovedpinen er væk

Derfor er idyllen også vendt tilbage i huset uden for Aalborg, hvor der nu igen kan nydes gode film inde i stuen uden at skulle være bekymret for hovedpine til Jens.

 

- Det har været virkelig rart. Jeg har fået så meget overskud tilbage, når jeg ikke skal gå at døje med hovedpine og svimmelhed. Det er en kæmpe lettelse. Vi håber selvfølgelig, at skimmelsvampen er væk permanent, men skulle det dukke op igen, så ved vi i hvert fald, hvem vi ringer til,” siger Jens, inden Kathrine tilføjer:

 

- Absolut! Casper fra Dansk Skimmel gav os også nogle gode anbefalinger til at undgå det i fremtiden. Så herhjemme bliver der luftet ud til den store guldmedalje, vasketøjet tørres kun udenfor, og vi bestræber os på at holde en jævn temperatur indenfor. Og skulle uheldet være ude, så ved vi, at Dansk Skimmel kan hjælpe os igen.

 

 Vidste du at vi også tilbyder fjernelse af skimmelsvamp? 

Gå til fjern skimmel

 

 

 

 

 

Tip: Brug knapperne i menuen til at skifte imellem afdelingerne

Brug for hjælp?